Bankenøgler

Gør din bolig sikker

Man kan aldrig sikre sig 100 % mod indbrud. Det gælder derfor om at gøre boligen så sikker som muligt, så det ikke er besværet værd at bryde ind i din bolig. Det er nemlig sådan tyve tænker: Er det risikoen og besværet værd at bryde ind i din bolig? Jo større værdier, du har i din bolig, jo større risici er tyven villig til at tage og jo sikrere skal dine låse være. Der findes fire sikringsklasser: gul, grøn, blå og rød. Låse i sikringsklasse gul og grøn kan nemt åbnes med de såkaldte bankenøgler.

Tyvens vej ind
Bankenøgler er tyvenes faste følgesvend, når de skal begå indbrud. En bankenøgle er en specialskåret nøgle. Nøglen kan åbne låsesystemer lavet af samme type. Tyven kan dirke låsen op uden at larme. Tyve vil helst undgå larm, så naboer og tilfældigt passerende ikke aner uråd. Derfor er de på udkig efter låse, der nemt kan låses op.

Vi sikre dit hjem mod bankenøgler
De usikre låse er typisk monteret i huse fra 70’erne til midt 90’erne, men tiderne har ændret sig en del siden da. Er du i tvivl, om din lås kan åbnes med en bankenøgle, er vi klar til at vejlede og tage et kig på din lås. Rukos låsesystemer serie 500 eller 600 er usikre låsesystemer, da det er 5-stift låsesystemer. Ruko har udviklet en ny serie D12, hvor nøglen har 6-stift låsesystem. D12-nøglen er monteret med en special topkode, som gør det umuligt at bruge en bankenøgle.

Vi skaber sikkerheden
Sydsjællands Låseservice er et sølvcertificeret Ruko-center og vi har erfaringen og ekspertisen til at rådgive dig om låsesikring. Ønsker du at høre mere om sikring mod bankenøgler, er du velkommen til at kontakte os på telefon 55 72 48 62. Vi er klar til at rådgive og vejlede dig i valget af det rette låsesystem til din bolig og giver gerne et uforpligtende tilbud.